Se video

Jamie Kamara
Artist

Jamie Kamara gør det hele selv. Han er sanger, rapper, sangskriver og producer, og på ’Til De Unge’ sender Kamara de varme, orientalske vibrationer, ud gennem højtalerne. Beatet vil fremad mens vokalen, teksten og produktionen er langt mere direkte, end hvad vi tidligere har hørt fra Jamie Kamara, som foretrækker at indspille sin musik, når alle andre går i seng.

Soundvenue har fremhævet Jamie Kamara som en af landets mest lovende rappere. Det toneangivende danske magasin, har hæftet sig særligt ved diversiteten i Jamie Kamaras lyriske univers og hans evne til at forene sang og rap, i sine både organiske og elektroniske produktioner: ”Jamie Kamara har en unik evne til at forene hiphoppens kant med R’n’B’ens sødere teksturer, hvilket den store spændvidde i hans ellers stadigt sparsomme katalog vidner om.”

Tilbage i januar blev Jamie Kamara udvalgt til Red Bull Sound Select, og fulgte op på udgivelsen af den filosoferende ’Afgang/Ankomst’, med sin debutkoncert i et tætpakket Lille VEGA i København. I marts fulgte oden til det gode liv, ’Tænker Ikk’ – et track, som siden fik Soundvenue til at fremhæve Jamie Kamara som en af landets mest lovende rappere.

Kontakt
Jeppe Birch
Charlotte Nisted
Lasse Lauridsen
Michael Lundquist