Spring til indholdet

Nyheder

28. maj 2020

Albumaktuelle TopGunn annoncerer sit største soloshow til dato

TopGunn, som bærer det borgerlige navn Oliver Gammelgård, er aktuel med sit fjerde album SAS. Med prominente gæsteoptrædener fra blandt andre Medina og Branco, overraskede han alle i sidste måned med sin fjerde albumudgivelse, der fløj direkte ind som nr. 1 på Hitlisten og væltede The Weeknd af tronen.

 SAS viser TopGunn et øjebliksbillede i sit liv og deler ud af alt fra ulykkelige break-ups og kærestesorger til torsdagsdrinks på Københavns cocktailbarer og lange køreture på Danmarks landeveje. Musikken er i centrum, den charmerende gadedrengsattitude er vindende, og de flabede linjer sidder traditionen tro lige i skabet.

Den danske rimsmed har lagt danske venues og festivaler ned siden sin bemærkelsesværdige karrieres begyndelse, og han gav sidste år koncert for en komplet udsolgt koncert i den Grå Hal. Til januar bliver det større end nogensinde, når TopGunn lander på scenen i Forum Black Box med sit nye album og alle de store hits i bagagen. Koncerten afholdes lørdag 23. januar 2021.

Billetter købes her