Se video

Benal

Efter Benal vandt P3 Guld prisen i 2017 er der sket meget for den Københavnske hiphop-duo. Et væld af udsolgte koncerter, fantastiske anmeldelser og senest deres brag af en koncert på Roskilde Festival 2018, der medførte 6 ud af 6 stjerner i Gaffa med citater som “Den bedste hiphop koncert jeg har set til dato“.

Benal surprise-udgav den 2. november 2018 deres tredje studiealbum, ‘Benjamin og Albert’, der røg direkte ind som 2# på den danske album-hitliste.

Man ved aldrig helt hvor man har Benal, men rygterne vil vide at 2019 bliver året hvor bandet kysser dit blege ansigt lige direkte midt på næsen, i en form for french-nose-kiss med henblik på, at du skal føle stimulans og glæde. Som Benjamin Hav, gruppens rapper, siger: “Det bliver den bedste sommer i dit liv hvis du lader være med at dumme dig igen“. “Jeg lover jeg ikke dummer mig, hvis du lover at du ikke dummer dig“, siger Benjamin inden han kærtegner Albert, duoens producer, blidt på skulderen. “Nu bli’r det fandme sommer dit svin“.

Copenhagen Music – Officiel booker af Benal.

Download Pressekit