Spring til indholdet

Kesi

Til trods for sin unge alder, har Kesi siddet tungt på den danske hip-hop scene siden 2011. Særligt efter kæmpehittet “Søvnløs” i 2014, der positionerede Nørrebrorapperen som et af de meste lovende nye navne indenfor dansk hip hop. En profeti, der skulle vise sig at holde stik.

Siden ”Søvnløs” har han nemlig leveret det ene monsterhit efter det andet, og med singler som “Mamacita”, ”Følelsen”, “Su Casa” og “BDK” feat. Gilli, har han markeret sig som et af landets største og mest progressive artister.

Med hans jævne flow af ny musik fra øverste hylde, er det i løbet af de sidste par år blevet til et hav af hits som tilsammen har streamet mere end 70 millioner gange på Spotify, og er blevet spillet flittigt på de danske radiostationer.

Hans massive popularitet rækker desuden langt udover hitlisterne. Det seneste år har budt på en lang række udsolgte koncerter, og med nogle af de mest energifyldte hiphopshows hertillands, tegner fremtiden kun til at blive endnu større for den unge rapper.

 

 

Copenhagen Music – Officiel live booking bureau for Kesi.

Download pressekit