Se video

David44

Der er noget over DAVID44s elektroniske popmusik, som sætter følelser i gang – stemninger af både euforisk nattefest og samtidig en sindstilstand af total ro. David Olafssons musikalske univers vidner om en musiker med noget på hjerte: ”Sandheden er ikke altid den samme for den, som ytrer den, som den er for den, der modtager,” fortæller David Olafsson.

Davids musikalske universal tager udgangspunkt i spændingen mellem euforien og roen. To modpoler, som uundgåeligt mødes, når ens ophav er en isoleret klippeø i Atlanterhavet og det man kalder ”hjem” er den larmende storby. David Olafsson fortæller: ”Jeg er født i Island, men vokset op i Københavns gader og stræder, hvor jeg også bor. Det bliver ikke mere kontrært. Men jeg kan have brug for begge ting, og det er i dette spændingsfelt, at det bliver interessant, og her min musik opstår.”

I løbet af de seneste år har David udgivet en håndfuld singler, og lige nu er han aktuel med udspillet ‘Truth’, som samtidig er titelnummer fra hans kommende debutalbum, som udkommer i 2019.

Copenhagen Music – Officiel booker af David44

Download Pressekit