Reem

Det er nu knap to år siden at dansk-palæstinensiske Reem gik i studiet for at finde ud af, hvordan hendes lyd skulle være. Nu har hun fundet den og første udspil er singlen ”Okay”.

Det er knap 10 år siden hun begyndte at synge, og sammen med sin faste producer Andreas Krüger har hun fundet en lyd som afspejler hendes personlighed og karakter. En lyd til en pige med attitude.

Førstesinglen ”Okay” er ”en af de mere farverige sider af mig selv, med en oldschool/newschool flavor” som Reem selv beskriver det. Hun fortsætter: Den kan tolkes på mange måder. Det kan tolkes, som denne selvstændige pige, der ved hvad hun søger i dette liv, mens man har det ’lit’ (sjovt). Sådan lidt “boy you cute, buuuuut u aint all that””

Musikalsk er dette en ny start for Reem, men med over 50.000 følgere, er hun stadig ’top of mind’ for mange, og langt fra et ukendt navn i det danske mediebillede.
Da hun var 7, begyndte hun at bruge sin tid i dansestudier, og senere også i musikstudiet. Dansestudiet er både en passion, men også et job, hvor eleverne betyder alt. I musikstudiet er det til gengæld hende selv der er i fokus:
Studiet er et sted hvor der ingen grænser er. Det er et sted hvor jeg heler sig selv, med alle de tanker der kører rundt i hovedet. Musikken for mig, er ikke bare et beat, tekst eller melodi, det er en historie, som kommer fra hjertet! Det er der hvor jeg kan være farverig, men også der hvor jeg kan være sårbar.