Louis Samson

Louis Samson, tidligere forsanger og sangskriver i Julias Moon, debuterede i slutningen af 2017 med singlen Reflection, som gik direkte ind som P3s Uundgåelige.

Louis formår som solist at manifestere sit ubesværede talent for ørehængende melodier, hvilket var ét af det helt store kendetegn tilbage fra Julias Moon tiden. Til forskel fra tidligere, inviteres vi dog nu ind i et langt mere ærligt og personligt tekstunivers, som kommer til at gøre sig gældende på hele hans kommende EP.

Louis Samson havde forinden udgivelsen af førstesinglen Reflection holdt halvandet års pause fra den danske musikscene, men glæder sig nu til at komme på scenen igen og præsentere hans mere synth-soulede univers for publikum. Efter flere hundrede koncerter fordelt over få år, er der ingen tvivl om, at den tidligere forsanger har rutinen og selvsikkerheden til at garantere en unik tilstedeværelse.

Download pressekit