Spring til indholdet

Nyheder

15. maj 2020

LiveOnline™ – Next Level Livestreaming

Unikke og nærværende onlinekoncerter med landets største artister

Foråret står i fuldt flor, og vi er tilbage med forrygende nyheder. Hos Copenhagen Music er vi stolte af at præsentere vores nye online koncertformat LiveOnline™ – livestreamede koncerter i absolut højeste kvalitet. Sammen med landets mest eksklusive artister står vi klar til at give dig, dine kolleger og samarbejdspartnere en skræddersyet og unik oplevelse, I aldrig vil glemme.

Vi skaber jeres næste eksklusive event

Hvad giver dig og kollegerne energi? Med LiveOnline™ kan vi levere en fantastisk intimkoncert med en af vores eksklusive artister, som går direkte i hjertekulen. Vi kan arrangere knivskarp standup i samspil med musikalske indslag. Eller måske en skræddersyet quiz, toppet med et fantastisk værtskab og nøje udvalgt livemusik? Copenhagen Music er din personlige skrædder, og vores fornemmeste opgave er at forkæle dig med unikke oplevelser. Vi kan streame fra en lækker scene, jeres domicil eller måske fra kollegaens baghave.

Vi har udformet tre koncerttyper, som du kan lade dig inspirere af.

LiveOnline™ | Solo
Vores solo-format er akustiske og intime solokoncerter med nogle af landets dygtigste singer-songwriters, som du aldrig har oplevet dem før. Det enkelt, lækkert og nærværende – og det er en unik mulighed for at komme helt tæt på artisten. Læs mere her.

LiveOnline™ | Session
Et semiakustisk koncertformat med fantastisk stemning og et lækkert lydbillede. Du kommer helt ind til benet, når artisten leverer kendte sange i et nyt format. Med professionelt lyd-, lys- og kameraarbejde kan du forvente en knivskarp produktion, skræddersyet efter dine visioner. Læs mere her.

LiveOnline™ | Scale
Med vores Scale-format får du storslåede livekoncerter, som du aldrig har set dem før. Vi elsker at skabe professionelle events helt fra bunden, og står på spring til at producere dit unikke event som det næste. Har du specifikke ønsker til artist, vært, lokation eller format? Vi griber dine bolde og leverer en fuld produktion med både lyd, lys og lækkert kameraarbejde. Læs mere her.

Kvalitet af ypperste kaliber

Copenhagen Music har mere end tolv års erfaring med professionelle og skræddersyede eventproduktioner, og med LiveOnline™ tager vi mulighederne til nye højder. Vi leverer et knivskarpt HD-billede, lækker lydkvalitet og stemningssættende lysshow. Eventet produceres og afvikles af vores professionelle produktionsteam, og vi kan garantere kvalitet af ypperste kaliber og en uforglemmelig fællesskabsfølelse som ryger lige lukt ned i mindekartoteket hos dig, dine kolleger og samarbejdspartnere.

Kom helt tæt på artisterne

Copenhagen Music er bureauet med en række af landets absolut største artister – og vores artister savner kontakten til jer. Med LiveOnline™ har vi sørget for, at du kan komme helt tæt på artisten, fx ved at chatte live. Sammen hver for sig.

Fokus på online sikkerhed

Vi har fokus på din online sikkerhed, og derfor har vi sat alle sejl til for at undgå e-mail phising. LiveOnline™ kræver ingen personoplysninger, og for at få adgang til eventet, skal du blot indtaste en unik adgangskode på vores videosite. Herefter er du allerede klar til at nyde underholdningen for fuld udblæsning.

Kontakt os på +45 23 36 00 11 eller jeppe@cphmusic.dk for en åben dialog om dine visioner.