Spring til indholdet

Panamah

Panamah

Panamah består af sangerinde Amalie Stender, producer Anders Christensen og guitarist Peter Lützen. Musikken er blevet deres fælles hjem ved siden af deres sideløbende interesser og projekter.

Panamah skriver med ironisk distance. På overfladen hylder de måske det overfladiske, men for de indviede er deres sange ofte en tackling til det banale og en kommentar til tidsånden – for eksempel som man hører på deres nye single ‘Fantaster‘, når trioen langer ud efter en musikbranche, der har tendens til at gro fast i riller og glemmer at udfordre sig selv på originalitet, fordi målet virker nemmere at opnå ved ikke at udfordre tendenserne.

Præcis som Panamah gør det bedst, så har de understreget deres pointe ved at snuppe musikalske elementer fra de populære tropical- og urbangenre, som musikbranchen måske er ved at udtømme for resurser på grund af gen- og overforbrug.

Copenhagen Music – Officiel booker af Panamah.

Download pressekit