Se video

Hedegaard

Rasmus Hedegaard er en af landets mest eftertragtede producere og DJ’s, som i mange år har skrevet musik til flere danske kunstnere som L.O.C, Lukas Graham og Suspekt.

Han brød for alvor igennem i forået 2014 med singlen”Happy Home” feat. Lukas Graham, der blev et kæmpe hit i både ind- og udland. Derudover har han produceret for Nik & Jay og står, sammen med Brandon Beal og Christopher, bag giganthittet “Twerk it Like Miley”.

I de seneste år har han opnået stor international succes, og har i den seneste tid haft mellem to og tre millioner Monthly Listeners på Spotify – mere end flere af landets største popstjerner. Og med succesen fra den multi-prisvindende producers seneste udgivelser, som ’Go Back’, ’Ready To Love You’ og ’Salvation’, kan Hedegaard nu skrive 200 millioner streams på CV’et.  

Udover at være blandt landets dygtigste producere, har Hedegaard også en helt særlig evne til at sætte gang i festen og fylde dansegulvet, hvilket også gør ham til en særdeles eftertragtet DJ.

Copenhagen Music – Officiel booker af Hedegaard.

Download pressekit