Spring til indholdet

Nyheder

9. oktober 2020

Søren Huss drager på musikalsk rejse med Danmarks Underholdningsorkester

I et statisk rum flyver tiden, minderne og tonerne dynamisk, når Søren Huss i det spirende forår 2021 tager på turné med Danmarks Underholdningsorkester.

Snart vækkes et bagkatalog aen dansksproget sangskrivertradition og eftertænksomhed til live, når Søren Huss til foråret tager på en geografisk og musikalsk rejse til 11 danske byer, akkompagneret af Danmarks Underholdningsorkester. Smukke oplevelser byder sig, når de to parter bygger et univers op og samtidig bryder mure ned med fingerspitzgefühl og urokkeligt nærvær. 

Gennem to årtier har Søren Huss ramt landet med en karismatisk vokal, et talent for nærvær og lyrisk snilde. Tur/retur tilbage til start 00’erne, hvor Saybia væltede det danske musiklandskab. Frem til 10’erne, hvor Søren Huss spandt et fantastisk lydbillede med albumudgivelserne ’Troen og Ingen (2010)’, ’Oppefra og Ned (2012)’, Midtlivsvisen (2017) og Sort Og Hvid Til Evig Tid’ (2019). Reroute til 2017, hvor Søren Huss ramte din stue med Toppen af Poppen og hans personlige fortolkninger af deltagernes største hits. Atter frem til januar 2020, hvor han spillede fire udsolgte koncerter i konservatoriets koncertsalDanmarks Radios gamle Radiohus, dette akkompagneret af Copenhagen Phil og omgivet af musikalske og historiske rammer. Et samarbejde som fortsætter i forbindelse med udgivelsen af Søren Huss kommende livealbum, som snart rammer æteren. Fast forward til foråret 2021, hvor du har en magisk forårsturné i vente med Søren Huss og Danmarks Underholdningsorkester. 

Med rødder der strækker sig mere end 70 år tilbage, er Danmarks Underholdningsorkester en musikalsk gave af dimensioner. Med et både fagligt ambitiøst og kreativt legende udtryk har orkestreret en skarp profil, som kan bygge broer mellem musik og mennesker. Netop dette, altså brobygning mellem mennesker og musikken, bliver et omdrejningspunkt, når Søren Huss og Danmarks Underholdningsorkester sammen bygger en musikalsk rejse op og lægger salen ned, klar til at give dig en af dine største musikoplevelser i 2021.  

 

Tourplan:

10.03.2021 – MCH Herning Kongrescenter 

12.03.2021 – Fredericia Teater  

14.03.2021 – Portalen Greve 

17.03.2021 – Musikhuset Aarhus 

18.03.2021 – Kulturcenter Limfjord, Skive 

19.03.2021 – Sønderjyllandshallen, Aabenraa 

23.03.2021 – Musikhuset Esbjerg 

25.03.2021 – Vejle Musikteater 

26.03.2021 – Ringsted Kongrescenter  

27.03.2021 – DR Koncertsalen, København 

28.03.2021 – Odeon, Odense 

 

Billetter kan købes her: https://bill.et/sorenhussduo