Spring til indholdet

Nyheder

30. juni 2020

Topanmeldelser til Grand Opening koncerter med Liv, Sahl, Vargas, Rosendahl, Huss og Hush

I weekenden åbnede Musikhuset i Aarhus samt Musikkens Hus i Aalborg med nøje udvalgte artister til livemusikkens Grand Opening. Alex Vargas, Nicklas Sahl og Kwamie Liv spillede trippelkoncerter i de to byer og ligeledes gjorde Søren Huss, Pernille Rosendahl og HUSH.

Jeg tror, mange sidder med den samme følelse som jeg gør: at man faktisk havde glemt på kort tid, hvor stor en oplevelse livemusik er. Måske også fordi mange faktisk ikke har oplevet den intime livekoncert før. En oplevelse, Musikhuset satte de perfekte rammer for denne sommeraften, selvom vi nu alle håber, både det og landets resterende spillesteder og koncertsale snart må blive vækket ordentligt til live igen, så vi kan spille og høre noget mere livemusik sammen.” Udtaler Sarah Daugaard Rose Hansen i sin fem stjernede anmeldelse fra GAFFA.

Efter flere måneders stilstand bliver der nu igen sprøjtet musikalsk hjerteblod ud over scenen, når de to spillesteder genåbner med  nogle af landets dygtigste artister. Det er seks velvalgte artister ligger alle inde med nogle af de helt store stemmer i dansk musik og tilhører på hver deres måde måske mest en singer-songwriter-niche, der er ideel til at blive skåret helt ned til benet: en stemme og en guitar, foran et begrænset og siddende publikum.

 

FOTO / Camilla Lundbye