Spring til indholdet

Nyheder

30. januar 2019

Velkommen til David44

Der er noget over DAVID44s elektroniske popmusik, som sætter følelser i gang. Stemninger af både euforisk nattefest og samtidig en sindstilstand af total ro. to modpoler, som uundgåeligt mødes, når ens ophav er en isoleret klippeø i Atlanterhavet og det man kalder ”hjem” er den larmende storby. David Olafsson fortæller: ”Jeg er født i Island, men vokset op i Københavns gader og stræder, hvor jeg også bor. Det bliver ikke mere kontrært. Men jeg kan have brug for begge ting, og det er i dette spændingsfelt, at det bliver interessant, og her min musik opstår.”

Hør Davids spritnye udspil ’Truth’, som samtidig er titelnummeret fra hans kommende debutalbum, der forventes på gaden i det tidlige forår 2019.